Advokatforbehold?
Er man i færd med at købe en ejendom, kan man med fordel få indskrevet et advokatforbehold i købskontrakten. Et advokatforbehold giver køberen mulighed for at sætte sin underskrift på købskontrakten og herefter tid til at gennemgå handlen med sin advokat. Forbeholdet er oftest formuleret således, at hvis købers advokat ikke godkender handlen, er køber ikke bundet af sin underskrift på kontrakten.
Sådan kan et advokatforbehold formuleres
Købers underskrift på denne aftale er betinget af, at købers boligadvokat kan godkende aftalen i dens helhed.”
Du er velkommen til at kopiere og anvende ovenstående formulering i forbindelse med dit boligkøb.
Man skal i øvrigt som køber være opmærksom på, at ejendomsmægleren i en ejendomshandel ikke er begge parters rådgiver; han er sælgers repræsentant og aflønnet som sådan af sælger. Derfor kan man ikke forvente uvildig rådgivning, men gør som køber klogt i selv at søge rådgivning i forbindelse med køb af en ejendom. Et boligkøb er en stor og kompleks investering, og der kan dukke uventede ting op, som det kræver en fagperson at gennemskue. Ved at give sig selv tid til at vende hele handlen med en advokat inden den endelige aftale, kan man således undgå ubehagelige og uforudsete overraskelser.
Uden advokatforbehold kan fortrydelsesretten benyttes
Uden et advokatforbehold kan man stadig komme ud af en bolighandel hvis man fortryder; der gælder nemlig ifølge loven altid en fortrydelsesret for private boligkøbere. Det betyder, at man inden for en frist på seks hverdage kan fortryde købet mod betaling af 1% af købesummen til sælger. Træder man som køber tilbage fra en bolighandelsaftale som følge af at ens advokat ikke godkender handlen, koster det til gengæld ikke køberen noget.
Sælgers advokatforbehold
Som sælger af en fast ejendom kan man også tage et advokatforbehold i en købsaftale. Det fungerer på samme måde, og giver sælgeren mulighed for at gennemgå aftalen med sin advokat og følgelig mulighed for at træde tilbage fra handlen, hvis boligadvokaten ikke godkender den.
Hviid Boligadvokater A/S tilbyder udarbejdelse af Advokatforbehold til faste priser.
Vi dække ejendomshandler i hele Danmark.